Det er blevet tid til årets sidste stævne - lidt julespring!

Det vil være muligt at starte nedenstående klasser.

 

Klasse

Info

Bomme på jord

Trækker er tilladt (obs I skal selv sørge for trækker)

20 - 30 cm

 

30 - 40 cm

 

40 - 50 cm

Rytteren skal ride på C-hold og være fyldt 12 år, for at starte denne klasse.

 

Hvilke klasser må jeg starte?

Hvis det ønskes, kan man tilmelde sig to klasser, det skal dog være to forskellige klasser. Det har vi valgt for at skåne vores kære heste lidt. Vi har som regel rigtig mange starter (ofte omkring 50), hvilket vi er meget glade for, men det er også hårdt for vores heste at skulle gå med så mange forskellige ryttere på én dag. Men se det som en god anledning for at udfordre dig selv og prøve en klasse der er lidt uden for din comfortzone πŸ˜‰

Vær desuden opmærksom på, at der er niveau og alderskrav på klassen 40 - 50 cm.

Pris og forventede tider

Pris for 1 start er 100 kr., 2 starter 150 kr. Betaling sker via mobilepay til nr.: 168265.

Vi forventer at stævnet vil forløbe i tidsrummet 9-14, men det afhænger som altid af antallet af starter. Vi kan desværre ikke give et mere præcist tidspunkt for hver enkelt start, før en lille uges tid før stævnet. Men klasserne afholdes i den rækkefølge de fremgår af ovenstående tabel, dvs. bom-klassen starter kl. 9.

Har du lyst til at hjælpe os?

Vi vil som altid meget gerne have en lille bod med kaffe, te, kage og andet godt. Alt overskuddet går til klubbens drift, så vi fx kan vedligeholde vores baner, sørge for nyt udstyr til fx ponygames og sende vores ridelærere på kursus. Har du eller dine forældre lyst til at hjælpe lidt i cafeteriet, så skriv det gerne i tilmeldingen. Desuden vil vi meget gerne have et par ekstra hænder til at sætte banen op - forventeligt kl. 8.30 - og tage banen ned igen efter sidste klasse.

Tilmelding

Tilmelding er muligt via. nedenstående link. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingsfristen er d. 16. november, og at tilmelding derefter som udgangspunkt ikke er muligt, da det forhindrer os i at have starttiderne klar i ordentlig tid🐎

Find og udfyld tilmeldingsblanketten her.

 

Vi glæder os til at modtage din tilmelding og se mange af jer!