Her på siden vil du kunne følge med i Hvalsø Rideklubs championat.
Championatet er der hvor hest og rytter sammen kan indsamle point for årets stævner. Det foregår således at hver equipage (hest og rytter kombination) opnår point hver gang de starter ved et stævne. Antallet af point som man får, er afhængigt af den placering eller procent som equipagen opnår ved stævnet. Når året er gået kåres fire championatsvindere, som modtager pokaler og evt. sponsorgaver, ved den årlige generalforsamling. Vinderne er de, som i årets løb har opnået flest point i følgende kategorier: hest dressur, pony dressur, hest spring og pony spring.
Hvalsø Rideklub opfordrer alle til at melde point ind, uanset hvilket niveau man rider på og om man rider D, C, B eller A stævner.
Hvalsø Rideklub uddeler i 2022 rosetter til de ryttere i klubben, som opnår point på de respektive championatslister Dressur Hest, Dressur Pony, Spring Hest og Spring Pony. Er der ved én af hest/pony-kategorierne kun tilmeldt en enkelt ekvipage, bliver kategorien slået sammen med hest/pony-kategorien indenfor samme disciplin.
Resultater modtages kun via formularen "Indberet point" som findes i menuen til venstre - alle felter skal udfyldes, pånær placering hvis dette ikke er opnået. Den aktuelle stilling vil være tilgængelig på Hvalsø Rideklubs hjemmeside. Point opnået mellem 1. januar og 30. maj 2015 skal meldes ind senest 1. juli. Herefter skal point meldes ind senest 1 måned efter stævnedeltagelsen. Championatslisten opdateres ca. 1 gang om måneden.
Man optjener kun point i klasser med mere end to startende. Man skal have startet mindst 3 stævner i diciplinen, for at kunne vinde en pokal. Hvis flere ekvipager har samme point, vinder den der har opnået flest førstepladser, er ekvipagerne stadig lige, vinder, i dressur den med de højeste procenter og i spring den med mindst fejl i hovedrunder.
Det er ekvipagen der optjener point. Samme rytter kan deltage med flere heste/ponyer, men point optjenes separat pr. Ekvipage
Man optjener kun point hvis man har startet for Hvalsø Rideklub.