Kom og vær med til dressurstævne

Lørdag d. 18. maj afholder vi for første gang Rideskolemesterskab i dressur!

Og hvad betyder det så?

Dette dressurstævne bliver lidt anderledes end normalt. Vi afholder nemlig for første gang rideskolemesterskab. Det vil sige, at rytterne får muligheden for at blive kåret som Årets Rideskolemester. Der vil være placeringer i alle klasser som normalt, og derudover kårer vi 2 mestrer (1 fra LD-klasserne og 1 fra valgfri LC/LB-klassen). For at blive kåret rideskolemester skal man opnå klassens højeste procent.

Det er til dette stævne kun muligt at stille op én gang pr. rytter, der kan tilmeldes følgende klasser:

  1. Holdridning med trækker
  2. Holdridning uden trækker
  3. LD1
  4. LD2
  5. Valgfri LC/LB

Ved tilmelding i holdridning med trækker skal man selv sørge for trækker. I holdridningsklasserne rider holdene LD1 med en rutineret rytter forrest. I individuel LD1 er det muligt at få råbt programmet op.

Som altid har vi brug for et par ekstra hjælpende hænder for at kunne afvikle stævnet, både fra elever og forældre. Så husk at udfylde hvad I har mulighed for at bidrage med, når I tilmelder jer.

Vi gør opmærksom på, at rækkefølgen af klasserne og tidspunkt for hver rytter ikke er endelig, og der kan ske ændringer. I tilmeldingen bedes I om at ønske 3 heste. Hvis der ønskes færre end 3, opfattes dette som frit valg fra resten af hestene. Det er nemlig ikke noget nemt puslespil at få til at gå op.

Betaling sker til klubbens Mobile Pay (168265), 100 kr. pr. start.

Vi glæder os til at se jer!

OBS på grund andre aktiviteter i ridelærergruppen, er der tilmeldingsfrist allerede d. 20. april.

Tilmeldigen finder I her: Dressurstævne tilmelding (google.com)